af Kim Ludvigsen » søn jan 18, 2009 14:03
Du har to muligheder: Enten kan du indstille skærmen, så al tekst bliver større - det vil gælde tekst i alle programmer og fx også tekststørrelsen på ikonerne på skrivebordet. Eller du kan indstille teksten individuelt i de enkelte programmer, så du fx kan få større tekst på hjemmesider, uden at du også får større tekst i tekstbehandlingsprogrammet.
Hvis du fortæller, hvilket løsning du vil bruge, kan du få nærmere anvisninger. Men det kræver, at du fortæller lidt om, hvad du bruger. Hvis du vil ændre for alle programmer, så fortæl om dit styresystem. Hvis du vil ændre i individuelle programmer, så fortæl hvilke programmer.
P.S. De fleste browsere benytter vist samme genvej til ændring af tekststørrelsen eller lave zoom på en hjemmeside. Prøv at bruge genvejene Ctrl++ (Ctrl og et plustegn) og CTRL+- til at gøre teksten større eller mindre.
Mvh.
Kim Ludvigsen