IP-adresse

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

IP-adresse

Indlægaf Jan » tors aug 14, 2008 4:23

Til det har jeg et par spørgsmål, håber en eller anden kender svarene.

Når jeg tjekker min IP-adresse med Whois, fremgår min postadresse og telefonnummer. Jeg ved ikke rigtigt om det er noget som jeg skal bekymre mig om. Ved andre adresser står der ikke private oplysninger. Kan jeg fjerne mine?

Jeg har åbenbart dynamisk IP-adresse. Min statistik tæller antal besøg fra forskellige IP-adresser, altså kan jeg selv klikke mine besøgstal op. Det har jeg absolut ingen interesse i, kan jeg undgå det?
Venlig hilsen
Jan
Jan
 
Indlæg: 443
Tilmeldt: man nov 27, 2006 17:29
Geografisk sted: Himmerland

Re: IP-adresse

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors aug 14, 2008 7:25

Jan skrev:Når jeg tjekker min IP-adresse med Whois, fremgår min postadresse og telefonnummer.


Mener du ikke din domæneadresse, altså janss.dk?

Jan skrev:Jeg ved ikke rigtigt om det er noget som jeg skal bekymre mig om.


Både og. Det skyldes en efter min mening tåbelig bestemmelse eller fortolkning af en bestemmelse. DK-hostmaster mener, at de er forpligtede til at bringe oplysningerne, og man kan ikke bede DK-hostmaster om at lade være, ligesom man fx kan bede telefonselskaberne om at få hemmeligt eller udeladt nummer.

Problemet er selvfølgelig, at hvis du har en blog, og du skriver en masse om, at du rigtig glæder dig, fordi du skal 14 dage til Japan, så kan enhver indbrudstyv finde din adresse.

Hvis du har en hjemmeside, hvor du bringer billeder af familiens små, så kan en pædofil sidde og forelske sig i en af ungerne og nemt finde adressen.

Hvis du skriver noget på hjemmesiden, som nogen ikke bryder sig om, og vedkommen har voldelige tendenser, så kan han nemt finde din adresse.

Osv.

Jan skrev:Ved andre adresser står der ikke private oplysninger. Kan jeg fjerne mine?


Der er én metode til at fjerne dem. Du kan bede kommunen om at få beskyttet adresse. Det skal normalt gøres en gang om året, og man skal selvfølgelig selv huske at forny det. Hvis man insisterer, kan man godt få beskyttelsen for en længere årrække, men man skal virkelig være vedholdende.

Beskyttet adresse har så nogle ulemper. Fx kan du ikke få tilsendt en digital signatur, men skal selv hente den på kommunen.

Jeg har valgt at have beskyttet adresse for ikke at kunne slås op. Ikke fordi jeg er i farezonen mht. nogle af de ovennævnte ulemper, men jeg er ikke interesseret i at alle kan finde min adresse.

Jan skrev:Jeg har åbenbart dynamisk IP-adresse. Min statistik tæller antal besøg fra forskellige IP-adresser, altså kan jeg selv klikke mine besøgstal op. Det har jeg absolut ingen interesse i, kan jeg undgå det?


Det kan gøres med cookies, men det er så et spørgsmål, om det er muligt med den statistik, du bruger.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: IP-adresse

Indlægaf Jan » tors aug 14, 2008 7:55

Mange tak Kim, jeg blev meget klogere. Og det er jeg meget glad for. Tror jeg dropper alle tanker om at adressen er synlig når det er så besværligt. Livet er for kort til den slags spekulationer.

Kim Ludvigsen skrev:Det kan gøres med cookies, men det er så et spørgsmål, om det er muligt med den statistik, du bruger.


Det er den som følger med webhotellet, som er UnoEuro. Jeg vil gerne prøve om det kan lade sig gøre. Hvordan får jeg sådan en cookie proppet ind, og hvor?
Venlig hilsen
Jan
Jan
 
Indlæg: 443
Tilmeldt: man nov 27, 2006 17:29
Geografisk sted: Himmerland

Re: IP-adresse

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors aug 14, 2008 9:15

Det er ikke noget du kan, kun dem der laver statistikken. og når det er webstedets egen statistik, laves den garanteret ud fra log-filen, og så er det ikke muligt at bruge cookies.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: IP-adresse

Indlægaf Jan » tors aug 14, 2008 9:20

Det var trist, men tak for svaret.
Venlig hilsen
Jan
Jan
 
Indlæg: 443
Tilmeldt: man nov 27, 2006 17:29
Geografisk sted: Himmerland


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster

cron