Kan ikke gemme screndumps

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Kan ikke gemme screndumps

Indlægaf Susanne » lør jul 05, 2008 16:47

God aften. Jeg har et nys opstået problem med at lave screendumps.

Har altid kunnet snuppe billeder fra DVDer, men det kan jeg ikke mere.
Sætter filmen på pause, trykker på Print Screen, åbner Paint, trykker Ctrl + V, får det ønskede billede på skærmen, vælger Filer, Gem som, jpg. Indtil dette punkt går alting som det skal, men så er festen slut. Billedet forsvinder fra Paint og jeg får kun gemt WMPens sorte firkant.

Har forsøgt at gemme i andre formater også, men resultatet var det samme.

Jeg har gemt 100vis af billeder på ovennævnte måde, men efter at have opgraderet min pc har jeg ikke kunnet bruge funktionen. Der skal bemærkes, at jeg stadig kører med XP og alle programmer på pc'en er de samme som før.

Er der nogen som kan give mig en løsning på dette for mig ret alvorligt problem? Tak på forhånd.

Susanne
Susanne
 

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør jul 05, 2008 17:09

Problemet skyldes, at filmen vises med teknikken overlay. Overlay er en funktion i grafikkortet, som gør det muligt at bruge grafikkortets processor til at vise film i stedet for at belaste computerens processor.

Du har tre muligheder:

Du kan bruge et program, der kan tage billeder, selvom der benyttes overlay.

Du kan benytte billedtagningsfunktionen i dit afspilningsprogram, hvis det har sådan en funktion.

Du kan slå overlay fra. Dette betyder dog, at du risikerer, at filmen vil hakke, og at ydelsen på andre programmer vil blive påvirket. Det kan således kun anbefales at slå overlay fra, hvis du skal tage billeder. Du slår overlay fra i skærmindstillingerne. Højreklik på Skrivebordet => Egenskaber => Indstillinger => Avanceret => resten afhænger af dit skærmkort, men du skal finde en indstilling for aceleration og så slå den helt fra. Det plejer vist at være en skydepil.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Indlægaf Gæst » lør jul 05, 2008 17:24

Mange tak for det hurtige svar, Kim Ludvigsen.

Jeg har i mellemtiden prøvet at tage screendumps i min anden pc - den har nøjagtig samme konfiguration som før; den eneste ændring er en nyinstalleret XP. Heller ikke på den maskine kan jeg tage screendumps mere. Er jeg helt ude på gyngende grund når jeg mistænker en eller anden Windows opdatering for at være skyld i miseren?

Jeg bruger Windows Medie Player - kan den lave det, du foreslår? Altså at tage billede?

Jeg har et Leadtek 9600-etellerandet grafikkort i denne maskine (bundkortet har ikke onboard så jeg måtte købe det ekstra) og jeg må nok gå på opdagelse for at se om jeg kan finde ud af det du foreslog.

Tak igen for hjælpen.
Gæst
 

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør jul 05, 2008 22:05

Hvis det tidligere har virket, er der et par mulige forklaringer på, hvorfor det ikke gør nu.

Du kan have fået opdateret driveren til skærmkortet og i den forbindelse have fået slået acceleration (overlay) til.

Du kan selv have slået det til.

Du har haft et andet vindue åbnet, der har brugt overlay.

Overlay kan kun bruges i ét vindue ad gangen, så ud over de tidligere løsninger er der endnu én: Åbn et vindue med en film, som du ikke vil tage et billede af. Åbn et nyt vindue med den film, du vil tage et billede af. Nu skulle du gerne kunne tage billeder af film nummer to.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Indlægaf Gæst » søn jul 06, 2008 10:26

Opfølgning:

Når jeg tager accelerationen fra får jeg kun en sort skærm. Har afprøvet alle mulige indstillinger og ingen virker. Skærmen er sort når skyderen er halvvejs.

I min anden maskine har jeg fjernet XP og nyinstalleret den - uden opdateringer af nogen art. Nu kan jeg tage screenshots når jeg afspiller med Power DVD, men ikke når jeg bruger WMP 11.

Det må jeg så leve med indtil videre - at tage billederne i en maskine og så flytte dem over i den anden. Man skal jo også passe på ikke at falde hen i magelighed! :lol:

Tak for din tid og venlig hilsen
Susanne
Gæst
 

Indlægaf Klattrup » søn jul 06, 2008 10:31

Brugeravatar
Klattrup
 
Indlæg: 487
Tilmeldt: fre jun 09, 2006 10:21
Geografisk sted: Rudkøbing

Indlægaf Gæst » søn jul 06, 2008 21:23

Mange tak skal du have Klattrup...

Der var den! Nu virker det på begge maskiner :lol:

Hvor der det dejligt at man kan komme og spørge om råd og få kvalificeret svar når man sidder fast i et problem...

Venlig hilsen
Susanne
Gæst
 


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster

cron