Jan skrev:ja jeg brugte KompoZer. Og du har nok ret i at programmet ville passe på, at jeg ikke lavede noget uheldigt. Men nu tror jeg det er ok.
Dog får jeg stadig samme fejl, og endvidere skriver den
Document content looks like XHTML 1.0 Transitional
Hvilken validator bruger du? Jeg synes ikke, jeg umiddelbart kan finde den fejlmeddelelse hos
W3Cs validator.
Men ja, der er stadig fejl.
Har du haft siden åbnet i KompoZer, efter du har ændret doctype? Der er fejl i siden, fordi tag'ene ikke er korrekt afsluttede (fx "<br />" i stedet for <br>). KompoZer skulle gerne automatisk rette dette, når du åbner siden i KompoZer. Du skal selvfølgelig blot huske at gemme siden efterfølgende.
Efter KompoZer har ændret den slags fejl, er der dog stadig fejl. De skyldes hovedsageligt det indsatte JavaScript og den indsatte formular med dato og klokkeslæt.
De fejl kan selvfølgelig rettes, men hvorfor vise et ur? De fleste har jo allerede et ur i proceslinjen. Desuden vises datoen forkert, i hvert fald hos mig. I stedet for 2008 står der 108. Og hvis du endelig vil have et ur, er der ingen grund til at vise det i et formularfelt. Det kan sagtens vises på samme måde i en boks med en ramme omkring.
Men selv hvis du sletter urets JavaScript og formularfeltet vil du have en enkelt fejl tilbage:
<html> skal udskiftes med:
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da">
Mvh.
Kim Ludvigsen