Jeg føler mig lidt desperat, så jeg håber, nogen herinde kan hjælpe: Jeg har haft en hjemmeside hos One.com, som jeg har bygget op med deres WebCreator gennem de sidste 4-5 år. Det var sådan et idiotprogram uden koder til sådan nogle som mig. Nu lukkes WebCretor pludselig og erstattes af WebEditor, hvor man ikke kan importere sin hjemmeside, hvis den er opbygget uden skabelon i deres tidligere program. Det ligner en helt ubegribelig dumhed fra One.com, synes jeg.
Inden den 28. febr. skal jeg derfor have flyttet mine to hjemmesider, hvis jeg ikke skal miste dem. Jeg har altid troet, at man var bundet til udbyderens hjemmesidebygger, men det er man ikke, har jeg opdaget. Jeg har gennempløjet nettet hele sidste uge efter oplysninger og blevet mere og mere forvirret.
Jeg forstår ikke forskellen på hjemmesideprogrammerne og deres sammenhæng med udbyderne. Man kan åbenbart ikke bare overføre sin hjemmeside fra et program til et andet. Kender nogen WebCreator og kan fortælle mig, hvilke programmer som vil acceptere min hjemmeside, når den ikke er opbygget med en skabelon?
Helst ville jeg nok have et program ned på min computer, hvor jeg så var sikker på at jeg altid havde en kopi af min hjemmeside, men det skal jo altså kunne importere mit nuværende projekt. Og kan man så bagefter oploade sin færdige hjemmeside til enhver udbyder uanset hvilket program, man har lavet siderne i?
Jeg ville blive meget glad, hvis nogen kunne hjælpe mig.
Gunnar Geertsen
Mozilla/5.0 (Windows NT 6.3; WOW64; Trident/7.0; rv:11.0) like Gecko
