Jan skrev:Er det ikke netop sådan hackere gør?
Programmet genererer en kode, som man skal oplyse til den, der vil koble på. En hacker får altså ikke lov at bruge programmet til at snige sig ind uset. Desuden kan man altid se, når nogen er koblet op med programmet.
Der findes lignenede programmer, som er mere lydløse, og som bruges af hackere.
Jan skrev:Kan der også etableres kontakt selv om den fjernstyrede ikke er tændt?
Nej, computeren skal være tændt, og Teamviewer skal være startet.
Jan skrev:Når der en gang er etableret kontakt. Kan denne så gentages i en uendelighed uden den fjernstyrede aner noget om det?
Der skal som sagt oplyses en kode. Koden fornyes, hver gang computeren har været slukket.
Jan skrev:Kan bankkoder og lignende også "stjæles"?
Den fremmede kan se alt, hvad der er på skærmen. Bankkoder og andre koder vises dog normalt ikke på skærmen, så de kan ikke stjæles.
Jan skrev:Hvis ejeren af den fjernstyrede kigger på skærmen, kan han/hun så følge med i hvad der sker?
Ja. Og begge kan styre computeren med såvel mus som tastatur. Det er således også muligt for den fremmede at sige: "Vis mig lige, hvad du gør, når fejlen opstår".
Jan skrev:Er der andre faremomente man skal være opmærksom på inden man drysser rundt med den?
Man kan reelt ikke vide, om der er indbygget bagdøre i programmet, så Teamviewer-folkene selv kan bruge programmet til at gå ind på computeren. Eller der kan være fejl, der gør, at andre kan få adgang uden at skulle angive koden. Det gør sig gældende såvel med Teamviewer som med alle andre lignende programmer - også Microsofts fjernstyringsprogram.
Jeg har tidligere brugt programmet RealVNC, som har den fordel, at det kan bruges på kryds af forskellige styresystemer. Og man kan som sagt også bruge Microsofts eget fjernstyringsprogram. Men Teamviewer er utrolig nemt at bruge, og samtidig forstår det at komprimere data, så det er lynhurtigt.
Med RealVNC kan der fx sagtens gå et par sekunder, inden man kan se, hvad der sker på den anden skærm, og det betyder, at man arbejder lidt i blinde. Med Teamviewer overføres skærmbilledet på en brøkdel af et sekund.