Side 1 af 1

ingen driver til min gamle scanner CanoScan

Indlæg: man feb 09, 2015 3:34
af john steffensen
Jeg har en gammel scanner, der desværre ikke kan køre Windows 7/8. Ingen driver.
Den kan køre Windows XP.
ER det muligt, at downloade Windows XP og så bruge Windows XP alene til denne scanner, på en computer, der har installeret Windows 7.
Eller er den eneste udvej at vinke farvel til denne scanner?
Med venlig hilsen, John

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.3; WOW64; Trident/7.0; rv:11.0) like Gecko

Re: ingen driver til min gamle scanner CanoScan

Indlæg: man feb 09, 2015 5:39
af Kim Ludvigsen
Er du helt sikker på, at der ikke findes en driver? Du skriver ikke, hvilken model det er. Jeg har blot tjekket den CanoScan LiDe, der har det laveste modelnummer, og her findes der en driver til Windows 7:
http://www.canon.dk/Support/Consumer_Pr ... DE_series/

Hvis din model er ældre, og Canon ikke har en driver:
Jeg ved ikke, om andre har mere erfaring på området, men umiddelbart tror jeg ikke, det vil være muligt. Hvis du prøver at installere Windows XP på en computer med Windows 7, vil du nok opleve et lignende problem med omvendt fortegn: Computeren vil være så ny, at der mangler drivere til Windows XP.

Hvis det var et almindeligt program, der drillede, kunne du måske have installeret en virtuel maskine med Windows XP, men jeg tror ikke det vil virke, når det er en driver, der driller.

Desuden, så kan du i dag kan købe en printer med indbygget scanner for næsten ingen penge. De billigste kan være dyre i brug rent printmæssigt, men det betyder jo ikke noget, når du kun skal scanne. Og selv den billigste på markedet vil sikkert være en bedre scanner end din gamle scanner - den vil dog til gengæld sikkert fylde mere, fordi der også er printer i den.

Re: ingen driver til min gamle scanner CanoScan

Indlæg: man feb 09, 2015 8:09
af john steffensen
Hej Kim.
Tak for dit svar.
Det er denne scanner: CanoScanFB630U. Den er fra cirka år 2000.
Jeg ville gerne stadigvæk have kunnet bruge den, da det er en lille, tynd "transportabel scanner", i størrelse som en lille Notebook.
Men det kan hænde, at en sådan tilsvarende kan købes for få penge. Det har jeg ikke undersøgt.
Jeg må opgive det med Windows XP of Windows 7.
Venlig hilsen, John

Re: ingen driver til min gamle scanner CanoScan

Indlæg: man feb 09, 2015 13:09
af Regmos
Prøv at installere VueScan. Det kan prøves gratis og hvis det fungerer, kan roligt nøjes med den billige (30$) version.

http://www.hamrick.com/

http://www.hamrick.com/vuescan/canon_fb630u.html

Re: ingen driver til min gamle scanner CanoScan

Indlæg: man feb 09, 2015 16:31
af john steffensen
Hej Regmos.
Atter en gang er du min redningsmand.
Også mange tak for denne assistance.
Venlig hilsen, John

Re: ingen driver til min gamle scanner CanoScan

Indlæg: man feb 09, 2015 16:45
af Regmos
Velbekomme 8)