Side 1 af 1

Thunderbird RSS..

Indlæg: lør jun 05, 2010 21:36
af Lukan27
Hej.

Jeg er super glad for at bruge Thunderbird, det er dejligt nemt og simpelt. Ikke mindst overskueligt!

Men jeg står over for et problem. Jeg har en masse RSS feeds, flere tusind, og jeg vil gerne skabe en backup over dem alle. Jeg har prøvet at finde ud af en løsning i flere timer nu, og alternativer, men uden held.
Jeg fandt fx et program der hedder FeedDemon som havde den PERFEKTE måde at gemme RSS feeds på. Den gemmer alle feed'sne i en HTML liste, super simpelt og overskueligt, som den kalder "Newspaper". Se her:

Billede

Grunden til jeg ikke vil bruge det her program er fordi jeg synes det er besværligt at læse feed'sne med. Og jeg vil helst holde mig til ét program.

Kan man ikke gøre lignende på en eller anden måde i Thunderbird? Så kan jeg holde arkiv over det hele. =)

Re: Thunderbird RSS..

Indlæg: lør jun 05, 2010 22:43
af Kim Ludvigsen
Jeg bruger ikke selv Thunderbird til feeds (jeg bruger Firefox), så jeg ved ikke, om jeg kan hjælpe, men for lige at forstå problemet:

Du vil gemme de enkelte artikler i længere tid, end den tid de gemmes af feedet selv? Altså så du fx kan finde en nyhed fra dr.dk's feed, selvom den ikke længere findes i dr.dk's feed?

Re: Thunderbird RSS..

Indlæg: lør jun 05, 2010 23:06
af Lukan27
Kim Ludvigsen skrev:Jeg bruger ikke selv Thunderbird til feeds (jeg bruger Firefox), så jeg ved ikke, om jeg kan hjælpe, men for lige at forstå problemet:

Du vil gemme de enkelte artikler i længere tid, end den tid de gemmes af feedet selv? Altså så du fx kan finde en nyhed fra dr.dk's feed, selvom den ikke længere findes i dr.dk's feed?


Hver dag kommer der feeds ind på min Thunderbird konto. De hober sig op til de her adskillige tusind stykker. Det jeg vil spørge om, er om man kan eksportere eller på anden vis gemme alle disse feeds - helst i stil med det vedlagte billede. I FeedDemon gemmer den alle de hentede RSS feeds og laver en liste/oversigt med link i HTML format. Det er super praktisk arkivering af alle de feeds jeg får.

Kan man det? Evt. i Firefox som du bruger?

Re: Thunderbird RSS..

Indlæg: lør jun 05, 2010 23:29
af Kim Ludvigsen
Nej, det er ikke muligt at eksportere feedene til en html-fil. Men er det så forfærdelig praktisk med en sådan oversigt? Du har jo ikke søgemuligheder på samme måde, som når du har nyhederne i Thunderbird.

Re: Thunderbird RSS..

Indlæg: lør jun 05, 2010 23:43
af Jørgen Rasmussen
Hej Lukan27

Der findes en udvidelse til Thunderbird der hedder 'ImportExportTools'. https://nic-nac-project.org/~kaosmos/mboximport-en.html. Med den kan du eksprotere indholdet af et feed som Html.
Men højreklikker på feed-mappen og vælger Import/Eksport -> Eksporter alle meddelelser i mappen -> Html-format. Udvidelsen laver en index-fil med links til artiklerne, som ligger i en mappe, og som også er i html-format

Re: Thunderbird RSS..

Indlæg: lør jun 05, 2010 23:53
af Lukan27
Jørgen Rasmussen skrev:Hej Lukan27

Der findes en udvidelse til Thunderbird der hedder 'ImportExportTools'. https://nic-nac-project.org/~kaosmos/mboximport-en.html. Med den kan du eksprotere indholdet af et feed som Html.
Men højreklikker på feed-mappen og vælger Import/Eksport -> Eksporter alle meddelelser i mappen -> Html-format. Udvidelsen laver en index-fil med links til artiklerne, som ligger i en mappe, og som også er i html-format


Akkurat lige hvad jeg kunne bruge! Det er bare super lækkert det der! Al god karma på vej i din retning. :D