Side 1 af 1

hvordan få fat på en fil (hpzrm309.dll) ?

Indlæg: man mar 15, 2010 14:05
af Hanne
Hej Ludvigs Hjørne

Jeg har før fået rigtig god hjælp fra jer, så nu prøver jeg igen at høre om nogen kan hjælpe mig.
Mit problem er, at jeg har mistet en fil, som skal bruges til at gen-installere min printer - HP deskjet 5100
Jeg ved ikke, hvor den er blevet af, men installations-wizard´en fortæller mig at netop den fil mangler for at jeg kan fuldføre installationen.
Jeg har været inde på nettet for at lede efter filen, og der poppede også adskillige sider op med tilbud om gratis download af
hpzrm309.dll - MEN jeg skulle først foretage en masse tests og så videre, så jeg blev simpelthen bange for at gøre noget helt forkert. Derfor vil jeg nu høre om en eller anden kan sende mig et link til, hvor jeg kan hente filen - uden at jeg skal igennem en masse kommandoer, som jeg ikke forstår en døjt af. Ja - jeg er absolut ikke på hjemmebane her !

Tak for hjælpen

Mange hilsner
Hanne

Re: hvordan få fat på en fil (hpzrm309.dll) ?

Indlæg: man mar 15, 2010 14:20
af Kim Ludvigsen
Hvordan starter du installationen af printeren?

Filen skulle, så vidt jeg kan forstå, gerne blive udpakket automatisk, hvis du bruger HP's installationsprogram.

Re: hvordan få fat på en fil (hpzrm309.dll) ?

Indlæg: man mar 15, 2010 17:51
af Gæst
Kim Ludvigsen skrev:Hvordan starter du installationen af printeren?

Filen skulle, så vidt jeg kan forstå, gerne blive udpakket automatisk, hvis du bruger HP's installationsprogram.


Hej Kim

Ja, men jeg kan ikke finde installations-cdén, som i sin tid fulgte med printeren. Printeren er nok 4 år gammel !
Men selve installationsprogrammet blev installeret på min pc, dengang jeg købte printeren, så derfor kan jeg heller ikke forstå at filen mangler - for jeg har ikke ændret noget som helst i relation til printeren.
Lige nu kan jeg udskrive en testside, men kun i sort, og printeren kan jo (normalt) også printe med farver.

Venlig hilsen
Hanne

Re: hvordan få fat på en fil (hpzrm309.dll) ?

Indlæg: man mar 15, 2010 18:02
af Karl Erik
Har du prøvet at se efter en driver på HP's hjemmeside!

Re: hvordan få fat på en fil (hpzrm309.dll) ?

Indlæg: man mar 15, 2010 18:04
af Klattrup

Re: hvordan få fat på en fil (hpzrm309.dll) ?

Indlæg: man mar 15, 2010 18:05
af Kim Ludvigsen
Prøv at hente en driver fra HP's hjemmeside. Den vil sikkert alligevel være bedre end en driver på en cd, fordi den sikkert vil være nyere.

Nu skriver du 5100 - hedder den det? Jeg har ikke lige kunnet finde en driver til den, men til andre i 5100-serien.

Re: hvordan få fat på en fil (hpzrm309.dll) ?

Indlæg: man mar 15, 2010 18:07
af Kim Ludvigsen
Ih, hvor vi rykker her i forummet ...

Re: hvordan få fat på en fil (hpzrm309.dll) ?

Indlæg: man mar 15, 2010 20:01
af hanne
Kim Ludvigsen skrev:Prøv at hente en driver fra HP's hjemmeside. Den vil sikkert alligevel være bedre end en driver på en cd, fordi den sikkert vil være nyere.

Nu skriver du 5100 - hedder den det? Jeg har ikke lige kunnet finde en driver til den, men til andre i 5100-serien.


Hej igen

Pyh..ha...Det var med bange anelser, men jeg fulgte dit link Kim og kom frem til HP´s side, hvor jeg downloadede en komplet
installation til 5100-serien, men jeg måtte godt nok lede hist og her på min pc efter den føromtalte fil hpzrm309.dll før jeg fik den i kassen så den videre installation kunne fortsætte, men det lykkedes til sidst. Og installationen blev fuldført.
Da jeg tændte for printeren udskrev den endda en "test-side" med fuldstændig register på farver og tekst - så hurra for jeres hjælp og mange tak.

Venlig hilsen
Hanne