Ok, med de svar, så bliver det forholdsvis nemt. Jeg glemte at spørge dig, hvilket af reklameformaterne, du vil bruge. I det nedenstående er jeg gået ud fra dem med en bredde på 120px.
Jan skrev:Ja der er billeder som fylder hele bredden. Dem havde jeg tænkt at tilpasse bredden på så deres bredde + spaltens bredde = sidens bredde. Og så lade teksten komme under billedet. Alternativt vælge en anden placering af billedet.
Reelt kan du også vælge at placere reklamen længere nede på siden, omend det måske ikke vil være så kønt.
Jan skrev:I første omgang havde jeg tænkt mig at lave en mappe med testsiderne, og først når de ser rigtige ud bliver de lagt ud på nettet.
God idé!
Jan skrev:Kan jeg lægge annoncer på i hug, på alle sider. Eller er det den hårde metode med hver enkelt side?
Det er den hårde metode, eftersom du ikke bruger inkluderede filer i øjeblikket.
Dette burde indsætte en reklamespalte øverst til højre, lige under menuen (Jeg har ikke afprøvet, så hvis det ikke virker, så skal jeg have nedjusteret min selvtillid):
Åbn din testside i kildekodevisning, find koden <div class="indhold"> og indsæt :
<div class="reklame"> REKLAME</div> lige efter, altså så du får:
<div class="indhold"><div class="reklame">REKLAME</div>
Skift til almindelig visning og åbn css-editoren. Opret en ny stilklasse med navnet reklame (farvepalet-knappen i css-editoren => .reklame => Opret stil). I stedet for at sidde og bakse med indstillingerne på de forskellige faneblade, så kopiér og indsæt det nedenstående i det store felt på fanen Generelt:
width:130px;
float:right;
padding:5px;
Dette vil lave en spalte på 130px og give dig 5px luft på begge sider af reklamen. Luk css-editoren ved at klikke på OK.
Nu mangler du bare at udskifte teksten REKLAME med Google-koden. Markér REKLAME med musen, klik på menupunktet Indsæt => HTML => indsæt Google-koden i dialogboksen og klik på Indsæt.
Du kan reelt indsætte reklamen flere forskellige steder på en side (den vil altid vises til højre), det nemmeste er normalt at gå ind i kildekoden og indsætte <div class="reklame">REKLAME</div> og derefter udskifte REKLAME med Google-koden. Eller du kan selvfølgelig udskifte REKLAME med Google-koden, inden du indsætter i kildekoden, så du slipper for at gøre det efterfølgende.
Bemærk, du må have tre Google Adsense-reklamer på en side, så du kan enten indsætte dem under hinanden i én blok, eller du kan oprette tre blokke på siden.