Side 1 af 1
Min side er "væk" for mig

:
tors jul 24, 2008 8:06
af Jan
Jeg har skiftet webhotel. Efter jeg har lagt alle sider på det nye hotel kan jeg ikke se siden. Det er undre mig er, at jeg kan se i statistikken at der var et besøg for et kvarter siden. Hvad mon grunden er til det?
Re: Min side er "væk" for mig

:
tors jul 24, 2008 8:18
af Kim Ludvigsen
Du skal have rettet henvisningen til dit nye webhotel. Hvis du allerede har rettet henvisningen, skal du være tålmodig. Det kan tage op til 24 timer, før det virker for alle.
Er Unoeuro dit gamle eller dit nye webhotel?
Teknisk forklaring:
Reelt er domænenavne blot en hjælp til os mennesker, så det er nemmere at huske en adresse. Computeren bruges i stedet ip-numre. Du kan sammenligne det lidt med telefonnumre på en mobiltelefon, i stedet for at skulle huske nummeret 1234 5678, så kan du bede om at få ringet til Karl-Åge.
Når du beder browseren besøge en hjemmeside, så slår den domænenavnet op i en navneserver, der oversætter navnet til ip-nummeret. Når du skifter webhotel, så skal navneserveren have opdateret ip-nummeret. Problemet er så, at der findes mange forskellige navneservere, og de får ikke alle opdateret ip-nummeret lige hurtigt. Nogle får det måske opdateret efter 5 minutter, andre efter 2 timer, mens en navneserver i USA måske først får opdateret ip-nummeret efter 20 timer.
Som du kan regne ud, er det en rigtig god ide at lade siderne ligge på det gamle webhotel i mindst 24 timer efter flytningen.
Re: Min side er "væk" for mig

:
tors jul 24, 2008 10:02
af Klattrup
En af mine kammerater er tidligere flyttet fra UnoEuro til en anden udbyder, og han oplevede at det så ud som om at han ikke havde fået skiftet.
Grunden var at han havde flyttet en standardside som UnoEuro lægger ind med ved flytningen, så det så ud som om at det stadig pegede derhen.
Hvis din nye udbyder er UnoEuro, så se bort fra mit indlæg.
Re: Min side er "væk" for mig

:
fre jul 25, 2008 8:15
af Jan
Mange tak Kim og Klattrup.
Nu virker det igen. Jeg ved ikke hvornår det begyndte at virke, for min forbindelse til nettet gik i stykker i går. Jeg er først kommet online nu.
Unoeuro er mit nye hotel. Der er også en meget bedre statistik, så jeg har kunnet fjerne LiveCounter fra mine sider. Det er jeg glad for.
Før havde jeg Webhosting. Grunden til at jeg skiftede var at jeg skulle have det opgraderet så det understøttede php. Jeg kunne ikke opgradere så jeg spurgte support, men de gav mig mange tåbelige svar som jeg ikke kunne bruge til noget som helst. Så mistede jeg tålmodigheden og flyttede.
Grunden til at det skulle understøtte php er, at jeg vil lave en Blog.