Jeg går ud fra, at fejlen på siden
Vores rejser er det manglende billede af Brovst. I så fald, tjek, om du har fået uploaded det. Det ser ud som om, billedet ikke ligger på serveren.
Du bør for øvrigt navngive dine filer lidt anderledes. Undlad mellemrum i filnavne, brug altid kun små bogstaver, og undlad specielle tegn som fx æ, ø og å. Den slags kan give problemer nogle steder. Det betyder, at du skal ændre navnene på dine billeder, inden du indsætter dem i KompoZer.
Du skriver, at du har "trykket på css, ekstern og anvend" efter kopieringen af filen. Det er ikke nødvendigt. Når du kopierer filen, følger oplysningerne om stilarket automatisk med. Jeg kan se, at du på
Brovst-siden faktisk har angivet stilarket tre gange, og den ene endda med noget forkert kode. Måske det er det, der driller.
Åbn siden i kompoZer, og åbn den så i kildekodevisning. Find denne kode øverst på siden:
<style type="text/css">
stilark.css {
}
</style><link rel="stylesheet" href="stilark.css" type="text/css"><link rel="stylesheet" href="stilark.css" type="text/css">Og udskift den med denne kode:
<link rel="stylesheet" href="stilark.css" type="text/css">Hvis det ikke hjælper, så vend tilbage, så må jeg se på problemet igen.
Mvh.
Kim Ludvigsen