Side 1 af 1

sprog

Indlæg: tors sep 01, 2011 14:36
af mormor
Hej - jeg kan ikke forstå hvorfor mit e-mail program Thunderbird sommetider laver en opdatering, og derefter kommer frem på engelsk. Når jeg kigger under tilføj/fjern program så er der kun den ene version. Hvis jeg så downloader en dansk version, så er den pludselig på dansk igen, men uden at jeg har slettet noget (den engelske version) Er det noget, jeg kan undgå fremover, at programmet "skifter sprog"
Hilsen Ruth

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1) AppleWebKit/535.1 (KHTML, like Gecko) Chrome/13.0.782.218 Safari/535.1

Re: sprog

Indlæg: tors sep 01, 2011 16:01
af Kim Ludvigsen
Thunderbird burde ikke skifte sprog, når programmet opdaterer sig selv. Du har muligvis to versioner installeret, eller også har du måske opdateret manuelt og så fået fat i en forkert sprogversion.

Der er nok ikke så meget grund til at pille nu, men hvis problemet opstår igen, kan du prøve at afinstallere Thunderbird. Herefter tjekker du, om du har fået fjernet programmet ved at åbne programmappen - normalt C:\Programmer eller C:\Programs
Ligger der her en mappe med navnet Thunderbird, så slet den.

Bemærk, at det er kun mappen Thunderbird på denne placering, du må slette. Du har en mappe med samme navn et andet sted, og den indeholder dine mails m.m., så den skal du endelig ikke slette. Er du i tvivl, så vend tilbage og spørg, før du gør noget.

Herefter kan du hente og installere en dansk Thunderbird, så bør den forblive på dansk.

Men som sagt, lad være med at pille, så længe det virker.