Side 1 af 1
Hvordan er det nu jeg linker til et anker?

:
fre okt 03, 2008 19:06
af ballegaarden
Hvordan er det nu jeg linker til et anker?
Jeg har et billede og en tekst jeg har lavet et anker ved med navn, men hvordan er det nu lige....
Jeg har også en som skal linke til et anker på en anden side ?????
Re: Hvordan er det nu jeg linker til et anker?

:
fre okt 03, 2008 19:12
af Kim Ludvigsen
Et anker på din egen side:
Når du laver linket, så klik på pilen til højre for feltet Linkplacering. Så får du en oversigt over alle ankre på siden.
På en fremmed side:
Angiv linket sådan:
http://andenhjemmeside.dk/sidensnavn.html#ankernavnaltså, tilføj # og ankerets navn.
Re: Hvordan er det nu jeg linker til et anker?

:
fre okt 03, 2008 19:35
af ballegaarden
Supert det fandt jeg så ud af.
Hvis det er en tekst kan jeg få linket til at åbne i et nyt vindueog andre ting, men hvis det er et billede kan jeg ikke.
Nu linker det, men man sætter et anker for at det man linker til, skal poppe op øverst på siden, det gør det desværre ikke, hvad glemmer jeg?
Re: Hvordan er det nu jeg linker til et anker?

:
fre okt 03, 2008 19:40
af ballegaarden
OK nu fandt jeg ud af noget, det fungerer ikke når det er et billede, men kun når det er tekst man anker til
Man kan ikke bruge et billede som et anker
Re: Hvordan er det nu jeg linker til et anker?

:
fre okt 03, 2008 21:04
af Kim Ludvigsen
Du kan sagtens bruge et billede.
Den nemmeste metode er at snyde lidt:
Klik på billedet, så det bliver det aktive element (det forsynes med "håndtag") => klik på knappen Anker => skrive et ankernavn og klik på OK. Reelt placeres ankeret ikke på selve billedet, men det vil i de fleste tilfælde have samme effekt.
Hvis du vil placere et anker direkte på et billede, er det en lille smule mere besværligt:
Dobbeltklik på billedet for at åbne dialogboksen Billedegenskaber => klik på knappen Avanceret => skriv id i feltet Attribut og skriv det ønskede ankernavn i feltet Værdi.
Re: Hvordan er det nu jeg linker til et anker?

:
fre okt 03, 2008 21:07
af Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen skrev:Hvis du vil placere et anker direkte på et billede, er det en lille smule mere besværligt:
Dobbeltklik på billedet for at åbne dialogboksen Billedegenskaber => klik på knappen Avanceret => skriv id i feltet Attribut og skriv det ønskede ankernavn i feltet Værdi.
Jeg glemte lige det med at åbne et link i et nyt vindue. Brug samme metode som ovenfor, men i feltet Attribut skal du i stedet skrive
target og i feltet Værdi skal du skrive
_blank - du kan evt. vælge dem i rullemenuerne.
Re: Hvordan er det nu jeg linker til et anker?

:
fre okt 03, 2008 21:14
af ballegaarden
Det du nævner først, var det jeg gjorde i starten, men det virkede ikke.
Efter jeg lavede et anker med billedet, lagde der sig et anker symbol ovenover billedet.
Linket virkede, men det jeg linkede til, kom ikke til at være øverst på siden, efter klikket.
Jeg lavede så et anker ved siden af billedet (lagde sig nedenunder), så virkede det hele.
Re: Hvordan er det nu jeg linker til et anker?

:
lør okt 04, 2008 7:51
af ballegaarden
Supert og hurtig hjælp - tak