Jeg er ked af at høre, at min guide ikke er god nok.
Hvor går det galt for dig - begreberne, eller brugen af css - eller begge dele?
Har du prøvet at lave en prøveside ved at følge stiløvelsen slavisk? Selvom du måske ikke kan bruge den færdige side til noget, så burde det gøre dig lidt mere fortrolig med begreberne og brugen af css-editoren.
Du kan så efterfølgende prøve at indlæse en kopi af en af dine sider og så lege lidt med at påføre/ændre forskellige egenskaber med css-editoren.
Der findes en masse css-kurser på nettet, men de beskæftiger sig typisk med koderne, hvor KompoZer prøver at skjule koderne så godt som muligt for at gøre det mindre nørdet.
Html.dk har en ganske udmærket css-tutorial, der fortæller om begreberne og giver en let indføring i brugen af nogle af koderne. Du kan prøve, om det er noget for dig:
http://www.html.dk/tutorials/css