Hjemmesider med Kompozer -template - iss

Her kan du få hjælp til programmer eller funktioner, der er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Hjemmesider med Kompozer -template - iss

Indlægaf angolars » man jul 21, 2008 8:47

Jeg læser i øjeblikket og prøver i dit hæfte om kompozer. Jeg har prøvet at lave en csstemplatehjemmeside og det virker også godt nok, men jeg har ikke rigtigt styr på menuerne med deres link?
Jeg har fået lavet flere sider, men kan jeg ved template undgå at skulle ind og redigere på hver enkelt side for linkenes vedkomne???
Du skriver du på side 73 i Kompozer om ssi kan bruges til menuer:
Kan jeg bruge ssi sammen med Template?
Har du et link hvor jeg kan lære noget om menuer til ssi ? :roll:
angolars
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: man jul 21, 2008 8:25

Re: Hjemmesider med Kompozer -template - iss

Indlægaf Kim Ludvigsen » man jul 21, 2008 9:11

SSI betyder, at du placerer noget af indholdet på en hjemmeside (i dette tilfælde menuen) i en fil helt for sig selv. Du vil i så fald ikke kunne se menuen, når du arbejder i KompoZer, menuen indsættes nemlig først, når hjemmesiden hentes fra en server.

Det fungerer på denne måde:
Du har en side med alt dit indhold - undtagen menuen. På menuens plads i sidens koder står der i stedet <!--#include file="menu.txt"-->. Når serveren ser den besked, så åbner den filen menu.txt og indsætter dens indhold i stedet for indsættelseskoden. Modtageren vil aldrig opdage, at siden ligger i to forskellige filer: index.shtml og menu.txt. (html-filer skal typisk have filtypen shtml, hvis de bruger SSI).

Fordelen er, at koden <!--#include file="tema.txt"--> kan indsættes på alle dine sider. Så hvis du vil oprette et nyt menupunkt, kan du nøjes med at åbne filen menu.txt og så tilføje menupunktet. Herefter vil menupunktet automatisk være på alle sider, også selvom du har tusinde sider.

Det er ikek alle servere, der understøtter SSI, i så fald kan man bruge php eller asp. Funktionen er den samme, man skal blot bruge en lidt anderledes indsættelseskode, og filtyperne skal typisk være henholdsvis php eller asp i stedet for shtml.

Du kan læse mere om SSI på html.dk
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Hjemmesider med Kompozer -template - iss

Indlægaf angolars » tirs jul 22, 2008 6:49

Jeg takker for forklaringen om ssi og vil prøve det!
Men jeg spørger lige igen, også for at få det om template på plads:
Jeg har fået lavet flere sider, men kan jeg ved template undgå at skulle ind og redigere på hver enkelt side for linkenes vedkomne???(Det var det jeg spurgte om først)
Her har jeg ikke udtrykt mig rigtigt, det jeg mente var hvis jeg laver en template med for eksempel 4 sider, altså 4 menupunkter , så må menulinkene virke som de skal??
Men hvis jeg så opretter en ny side, som det så ofte sker og det betyder jo et nyt menupunkt, altså nu en ny template med 5 menupunkter, skal jeg så ikke ind på de 4 gamle sider og ændere linket til den nye side? :wink:
angolars
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: man jul 21, 2008 8:25

Re: Hjemmesider med Kompozer -template - iss

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs jul 22, 2008 7:45

angolars skrev:Men hvis jeg så opretter en ny side, som det så ofte sker og det betyder jo et nyt menupunkt, altså nu en ny template med 5 menupunkter, skal jeg så ikke ind på de 4 gamle sider og ændere linket til den nye side? :wink:


Jeg ved ikke, om vi taler forbi hinanden, men hvis du bruger SSI til menuen, så skal du netop ikke ind på hver side for at rette, når du får et ekstra menupunkt. I stedet åbner du SSI-filen, hvor menuen ligger, og så tilføjer du et menupunkt dér. Menupunktet kommer så automatisk med på alle siderne.

Ulempen ved SSI er, at det er mere nørdet. Man kan fx ikke se det færdige resultat i KompoZer, og man skal arbejde med koder, når man laver SSI-filen. Så hvis man kun har ganske få sider, er det måske nemmere at lade være med at bruge SSI.

Og hvis man ikke bruger SSI eller en af de lignende metoder, så skal man ind på hver side for at tilføje et nyt menupunkt, når man tilføjer en ny side.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til Ludvigs Hjørne

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster

cron