af Kim Ludvigsen » søn jul 20, 2008 23:14
Jeg har modtaget din mail, men den gør mig desværre ikke meget klogere. Nogle af dine billedlinks peger på din egen computer, mens andre peger på billeder på en hjemmeside. Begge dele kan være årsagen til fejlen.
Dem der peger på din egen computer vil virke, så længe du ser siden på din egen computer, men de vil ikke virke hos modtageren. Billederne skal sendes med siden, og så er vi tilbage til det, som jeg tidligere skrev: Jeg tror ikke Windows Mail kan håndtere en sådan html-fil.
En løsning kunne være at placere alle billeder på nettet, sådan som nogle af dine billeder i øjeblikket er indsat, for så vil de virke, selvom billederne ikke sendes med i mailen. Det vil sige, det vil de ikke. For de fleste mailprogrammer fjerner den slags billeder, fordi metoden ofte bruges af spammere.
Jeg tror, den eneste løsning er at lave nyhedsmailene i Windows Mail, eller at finde et program, der er specielt lavet til at fremstille den slags mails. Og det er KompoZer ikke.
Mvh.
Kim Ludvigsen