Side 1 af 1

sunbird opstart

Indlæg: ons jun 04, 2008 15:55
af liebach
Hvordan får man sunbird til at starte automatisk så den lægger sig som en ikone i højre side af proceslinien (blandt de øvrige aktive processer)? Altså ikke ved f.eks. at lægge den ind i Start menuen og starte den minimeret, men kun som et ikon i nederste højre hjørne.

Indlæg: ons jun 04, 2008 16:46
af Klattrup
En måde er ved at bruge Suntray, zipfilen udpakkes og Suntray.exe placeres i samme mappe som Mozilla Sunbird, derefter laver du en genvej til suntray som du placerer i start

Indlæg: ons jun 04, 2008 16:52
af Kim Ludvigsen
Klattrup skrev:En måde er ved at bruge Suntray


Virker det igen? Jeg havde noget tekst om programmet tilbage ved version 0.3, men det gav problemer med 0.4 [1], hvorfor jeg fjernede teksten.

[1] Så vidt jeg husker, startede SunTray to udgaver af Sunbird og/eller kunne ikke finde ud af at starte programmet minimeret.

Indlæg: ons jun 04, 2008 17:57
af Klattrup
Den virkede i hvert fald da jeg lige prøvede, det var 2 minutter før jeg skrev mit indlæg, og med Sunbird 0.8 .

Indlæg: ons jun 04, 2008 18:25
af Kim Ludvigsen
Fint, tak!

Jeg har hermed ændret siden, så den gamle tekst atter er synlig. Bemærk, at når man downloader fra min side, hentes et specielt installationsprogram, der automatisk placerer SunTray i Sunbirds mappe, og som automatisk opretter en genvej i startmappen, så programmet startes ved start af Windows.

Jeg sidder ikke lige med en Windows, jeg kan teste på, men så vidt jeg kan se på SunTrays hjemmeside, skulle det være den samme version af SunTray, jeg har brugt i installationsprogrammet.

Liebach, hvis du har lyst til at prøve mit installationsprogram, må du meget gerne melde tilbage, om det virker som det skal.

sunbird opstart

Indlæg: ons jun 04, 2008 18:31
af Jørgen Rasmussen
Hej

Så vidt jeg husker, startede SunTray to udgaver af Sunbird og/eller kunne ikke finde ud af at starte programmet minimeret.


Det er udvidelsen Minimize To Tray, der åbner Sunbird i to eksemplarer.

Jørgen

Indlæg: ons jun 04, 2008 19:22
af Kim Ludvigsen
Hm, ja nu du siger det. Men hvorfor mon jeg så trak teksten om SunTray tilbage?

Indlæg: søn jun 08, 2008 1:53
af liebach
Jeg har prøvet Suntray men den starter IKKE Sunbird men siger program not found, så det virker desværre ikke. Er der andre forslag???

Indlæg: søn jun 08, 2008 2:00
af Klattrup
liebach skrev:Jeg har prøvet Suntray men den starter IKKE Sunbird men siger program not found, så det virker desværre ikke.


Har du placeret den i Sunbirds programmappe ?
Hvis den ikke er placeret i den kommer den med den fejl

Hvis det er Kims version kan jeg se at den som standard foreslår %programfiles%/Sunbird , hvor Sunbird placerer sig i %programfiles%/Mozilla Sunbird (i hvert fald hos undertegnede)

Indlæg: søn jun 08, 2008 8:09
af Kim Ludvigsen
Klattrup skrev:Hvis det er Kims version kan jeg se at den som standard foreslår %programfiles%/Sunbird , hvor Sunbird placerer sig i %programfiles%/Mozilla Sunbird (i hvert fald hos undertegnede)


Ja, det har åbenbart ændret sig siden version 0.2, som var den jeg lavede pakkeprogrammet til. Jeg har netop prøvet at lave et nyt pakkeprogram med den rette sti, og nu ved jeg, hvorfor jeg i sin tid fjernede SunTray fra guiden. Der er to problemer:

Jeg havde lavet det, så man fik en advarsel om, at alarmen ikke ville virke, hvis man lukkede Sunbird (parameteren -warn). Men med den nye version advares man også, når Sunbird minimeres, og det er lidt trættende. Jeg kan selvfølgelig blot fjerne -warn, men ...

Når Sunbirds programvindue åbnes første gang, ser det sådan ud:

Billede

Og man skal så trække vinduet ud til den rette størrelse. Størrelsen huskes kun indtil programmet lukkes, næste gang programmet åbnes, har det atter den lille størrelse.

Oplever du ikke det problem? Og hvis ikke: Hvilke parametre bruger du på SunTray?

Jeg har indtil videre atter fjernet SunTray fra guiden.

Indlæg: søn jun 08, 2008 11:02
af Klattrup
Oplever du ikke det problem? Og hvis ikke: Hvilke parametre bruger du på SunTray?


Nej og ingen

Men alternativt kunne man rette 'Minimize to tray' til så den virker i nyere Sunbirds samt bagefter rette 'Minimize to tray enhancer' til også og lægge dem ind.
Jeg har i begge de to udvidelser sat flueben ved alt, og oplever ikke at det får Sunbird til at starte dobbelt

om det har at gøre med mit valg af styresystem ved jeg ikke, bruger XP med SP3

Indlæg: søn jun 08, 2008 11:40
af Kim Ludvigsen
Klattrup skrev:
Oplever du ikke det problem? Og hvis ikke: Hvilke parametre bruger du på SunTray?


Nej og ingen


Ok, parametrene er for at starte Sunbird op i baggrunden, så man ikke manuelt skal minimere programmet ved start af computeren. Men det kunne måske være en løsning at undlade parametrene, hvis ikke dine foreslåede alternativer er bedre. Kan de starte Sunbird minimeret?

Jeg sidder og kæmper med en opdatering af Firefox-siderne, så de kan være klar til udsendelsen af Firefox 3, men jeg vil prøve at kigge nærmere på en løsning til Sunbird, når jeg er færdig.

Indlæg: søn jun 08, 2008 11:55
af Klattrup
Kan de starte Sunbird minimeret?


Ja, eller rettere det er enhanceren der gør det, men som skrevt, de skal rettes til, kan svjh ikke installeres out-of-the-box fra addons.mozilla.org da de ikke er gjort klar til nyere versioner af sunbird

Billede <-- Indstillinger i enhanceren

Indlæg: søn jun 08, 2008 12:04
af Kim Ludvigsen
Tak, det ser jo fint ud. Jeg vender tilbage, når jeg er færdig med Firefox.

Indlæg: tirs jun 24, 2008 23:32
af Kim Ludvigsen
Jeg har nu opdateret guiden til Sunbird med et afsnit om de to udvidelser. Jeg har gjort dem installerbare til og med Sunbird 1.0, og jeg har samtidig oversat/nyoversat dem. De kan downloades i en zip.fil.

http://kimludvigsen.dk/programmer-tools ... -trin.html