Ved seneste opdatering til ubuntu 10.04 er kompozer samtidig blevet opdateret til 0.8b1. Det har resulteret i 2 problemer.
1) Jeg plejer at downloade siderne via sitemanageren, når jeg skal foretage ændringer, men når jeg vil åbne site-manageren (F9 eller view sidebar), får jeg nu et tomt felt.
Jeg har prøvet at åbne siderne fra mappen med hjemmeside-sider på computeren, men så vises sidens baggrundsbillede ikke. Det samme er tilfældet, hvis jeg gemmer en side fra hjemmesiden på nettet (Gem side som), og derefter åbner den i kompozer.
Jeg kan godt ændre i teksten og derefter uploade - så vises siden på nettet med ny tekst og baggrundsbillede.
Jeg bruger ikke stilark, men arbejder individuelt med siderne, som har forskellige baggrundsbilleder, hvor teksten står i bestemte partier af billedet af hensyn til læseligheden. (Det er lidt upraktisk, men jeg er tilfreds med resultatet.) Jeg skal derfor kunne se baggrundsbilledet, når jeg arbejder i kompozer.
2) Teksten står forskelligt i forhold til baggrundsbilledet i kompozer, firefox og windows. Jeg skal derfor uploade den samme side adskillige gange, mens jeg laver små justeringer og kontrollerer, at det ser pænt ud i windows (bruges af de fleste) og rimeligt ud i firefox. Det er virkeligt bøvlet nu, fordi kompozer i denne version ikke vil gemme sidenavn, http, ftp, brugernavn og adgangskode, selvom jeg sætter flueben i save password.
Er der noget, jeg kan gøre? - En anden version af Kompozer? - BlueGriffon?
Jeg har downloadet BlueGriffon - hvordan installerer jeg den?
Venlig hilsen
kaare bay http://fysioterapeutkaarebay.dk/
